Diverse Latinsange
I slutfirserne, inden jeg startede på uddannelse, gik jeg to sæsoner på Byhøjskolens Latinlinje i Mejlgade. Det var så superfedt at have den mulighed! Det løfter lige ens energiniveau en del - og følelse af at kunne noget i fællesskab med nogen andre. Det er jeg meget taknemmelig for i dag 🤩. I løbet af kurset fik vi bl.a. produceret to af de numre vi havde lært - de to fra 1988. Efter anden sæson dannede nogle af os orkestret "Mas Que Nada", og sangen med samme navn, er fra en koncert vi havde på 'Huset i 1990. På det tidspunkt var jeg faktisk startet på Socialpædagogisk Seminarium og stoppede derfor i orkestret kort efter. Den sidste sang, er en sang vi spillede i første sæson, som jeg senere fik Nicolai til at lave et computermix af, som jeg kunne synge henover.