Da jeg rundede de 30 år, havde jeg boet 30 steder og det længste jeg havde boet et sted var 3 år. Så der var rigtigt meget rykken rundt i min opvækst, hvilket godt kan give en følelse af rodløshed. Derfor har jeg også haft lyst til at samle puslespillet lidt - dels for at se det "sort på hvidt" - dels fordi processen er med til at samle det lidt inden i mig. Dette kort er således en helt nøgtern oversigt over de adresser jeg har boet på. Hvis der ikke automatisk er en oversigt i venstre siden, kan den kaldes frem ved at trykke på det lille ikon i øverste venstre hjørne af kortet. Man kan også klikke på de små ikoner på kortet og få en lille beskrivelse og enkelte billeder fra adressen. Nogle har jeg lånt fra google maps og andre er fra mit eget fotoalbum.